Men her løfter jeg lige pegefingeren. For husk nu på, at vi er mennesker - og vores børn også er det. Vi er ikke - og skal ikke være det - slaver for statskassen. Vi skal ikke løbe rundt i et hamsterhjul.

Det er os, der skal forme verden - og ikke omvendt.

Særligt til os, der er voksne: Vi skal skabe nogle rammer, der gør, at vores børn trives, ellers bliver de ikke en gevinst for samfundet. Jeg siger det, fordi mange af vores børn har det svært i den hverdag, de oplever. Det gælder særligt vores piger.

MENTAL SUNDHED går i den forkerte retning. Flere undersøgelser viser, at en stigende andel af vores børn og unge mistrives. Ikke mindst den mentale sundhed er udfordret med angst, depression, diagnoser og stress.

Som mor til tre teenagere og samtidig politiker er det et emne, der ligger mig rigtig meget på sinde. For hvad er det, der gør, at mange af vores børn og unge ikke trives i et samfund, der byder på så mange muligheder, og hvor vi som forældre er så optaget af, at det skal gå vores børn godt?

Vi skal turde at være menneske. Vi skal som forældre og samfund fremme vores børns nysgerrighed og lære dem at turde udfordre sig selv og i det hele taget at turde være menneske. De skal lære, at det er o.k. at have egne meninger, og at det, de oplever på sociale medier og nettet, ikke altid er virkeligheden.

Vi skal smide uddannelsessnobberiet over bord, for der er ikke én uddannelse eller ét karaktergennemsnit, vi skal opnå i livet. Karakter handler om at være menneske - hvordan du er, hvordan du lever dit liv, og hvordan du er mod andre mennesker. Karakter er først og fremmest noget, vi skaber selv, når vi vælger i livet. Dét skal vi finde ind til, hvis vores børn reelt skal blive en gevinst for statskassen.

Vi skal kunne blive klogere undervejs i livet og måske vælge en anden retning. Vælge en ny uddannelse, prøve noget andet, vælge noget helt nyt. Det udvikler os som mennesker og kan være helt nødvendigt for at finde fornyet gejst, motivation og lykke i livet.

HUSK AT PRIORITERE. Særligt med indtoget af de sociale medier har vi set en stigende udfordring hos både børn og voksne i forhold til at sætte grænser for os selv. Vi er altid på, og hjernen er konstant på (over)arbejde. Førhen slukkede vi fjernsynet på et tidspunkt og fandt måske endda en bog frem, som vi fordybede os i, eller tog ud for at møde andre mennesker. Mange unge oplever i dag en angst for at misse noget – så meget at begrebet FOMO (Fear Of Missing Out) er opstået.

Vi bør som forældre lære vores børn at prioritere - når man skal det hele på én gang, gør man det dårligt. Når du ikke slapper ordentligt af, kan du ikke levere og præstere bedst muligt.

Som det gælder for løberen, atleten og fodboldspilleren, gælder det også for alle os andre, at det er nødvendigt at prioritere og give kroppen mulighed for at restituere. Og vi skal turde at prioritere - og vi skal gøre det! Det handler livet også om. Og det har det altid gjort for alle mennesker. Vi skal huske, at vi er mennesker, og at vores børn også er det.

Politikeren skal også følge med. Til os, der er aktive i politik (jeg er selv byrådsmedlem og folketingskandidat), er der også en løftet pegefinger: Lad nu være med at tale til danskerne, og dermed også vores børn, som om vi er én masse, der skal noget bestemt.

ALLE SKAL HAVE en uddannelse - fordi det er vigtigt. Men vi skal ikke vælge for vores unge. Vi skal tværtimod udrydde barrierer og systemfejl, der gør, at vores unge bliver stressede og mistrives. Blandt andet er noget af det bedste, der er sket med erhvervsuddannelserne, at man nu kan bruge en erhvervsuddannelse til at læse videre til eksempelvis ingeniør. Er du tømrer eller bygningskonstruktør, kan du læse videre til arkitekt eller til ingeniør. Det er nyt. Vi skal skabe genveje, så vores børn ikke ledes ind i et uddannelsessystem, hvor der kun er én vej for dem i et bogligt uddannelsessystem, hvor alt for mange ikke inspireres og bliver motiveret til at være mennesker og til at bruge deres evner, kreativitet og ambition for livet.

Vi skal huske alle sammen, hvem vi er - nemlig mennesker.