𝐒ø𝐧𝐝𝐚𝐠𝐬𝐫𝐞𝐟𝐥𝐞𝐤𝐬𝐢𝐨𝐧𝐞𝐫: 𝐇𝐯𝐨𝐫𝐝𝐚𝐧 𝐬𝐤𝐚𝐥 𝐯𝐢 𝐩𝐫𝐢𝐨𝐫𝐢𝐭𝐞𝐫𝐞 𝐀𝐚𝐥𝐛𝐨𝐫𝐠 𝐊𝐨𝐦𝐦𝐮𝐧𝐞𝐬 ø𝐤𝐨𝐧𝐨𝐦𝐢?

Den 22. september går vi ind i forhandlingerne om næste års budget.

Et budget er mere end tal i et regneark. Det er et politisk kompas, der viser, hvilken retning vi ønsker for Aalborg Kommune.

Det er let at ønske sig mere til alt. Den svære opgave er at vælge - og bruge pengene dér, hvor de skaber størst værdi for alle, der bor i kommunen.

Vi skal sætte tidligere ind, når børn og unge mistrives, eller når skolefraværet begynder at vokse. Familier og pårørende skal have støtte, før problemerne vokser sig så store, at både den menneskelige og økonomiske pris stiger.

Vi skal skabe større tryghed. I familier, hvor kriminalitet risikerer at gå i arv, skal der sættes tidligere og mere konsekvent ind. Det er bedre at bryde mønstret end at betale prisen bagefter.

Vi skal også passe på den hjælp, der gør mennesker mere selvhjulpne og hjælper dem med at fastholde arbejde, uddannelse eller en aktiv plads i fællesskabet.

Men vi skal ikke frede enhver bygning, ordning eller kommunal organisering. Vi skal bruge ledig kapacitet bedre, stille krav til resultaterne og bruge færre penge på systemet, så flere penge når ud til borgerne.

Og så skal Aalborg Kommunes erhvervsvenlighed have en særlig høj og akut prioritering.

Den seneste erhvervsvenlighedsmåling viste tydeligt, at vi ikke kan fortsætte som hidtil. Virksomheder, der vil skabe arbejdspladser, udvikle sig og investere, skal mødes af en kommune, der åbner døre - ikke stiller sig i vejen.

Uden private arbejdspladser og vækst bliver der færre penge til skoler, dagtilbud og ældrepleje. Erhvervspolitik er også velfærdspolitik. 📈

Vi skal samtidig styrke foreningslivet, frivilligheden og de lokale fællesskaber. Kommunen behøver ikke selv løse alt. Nogle af de stærkeste løsninger opstår, når mennesker tager ansvar for hinanden. 💙

Mit politiske kompas frem mod forhandlingerne peger derfor på:

Kernevelfærd før systemer. Forebyggelse før dyre reparationer. Vækst før mere administration. Og respekt for borgernes penge. 🧭

🔓𝐍å𝐫 𝐞𝐧 𝐤𝐯𝐢𝐧𝐝𝐞 𝐛𝐫𝐲𝐝𝐞𝐫 𝐮𝐝 𝐚𝐟 𝐛𝐮𝐫𝐞𝐭, 𝐬𝐤𝐚𝐥 𝐯𝐢 𝐢𝐤𝐤𝐞 𝐟𝐨𝐫𝐭æ𝐥𝐥𝐞 𝐡𝐞𝐧𝐝𝐞, 𝐚𝐭 𝐛𝐮𝐫𝐞𝐭 𝐢𝐤𝐤𝐞 𝐟𝐢𝐧𝐝𝐞𝐬.

Det er svært ikke at blive ramt af historien om “Aisha - rebel”.

En ung kvinde med irakisk baggrund fortæller under dæknavn om vold, religiøs social kontrol og et liv, hvor andre forsøgte at bestemme over hendes krop, hendes valg og hendes fremtid.

Hun bryder tavsheden.

Og så kommer denne reaktion fra Aysha Abu-Laban - muslimsk kvinde og gift med Isam B.:

At det lyder, som om “Aisha” er en opdigtet person, skrevet af hvide mænd.

Det er netop dét, der gør reaktionen så svær at forstå.

For her er en kvinde, der fortæller om nogle af de mørkeste sider af religiøs social kontrol. I stedet for solidaritet bliver hendes historie mødt med mistænkeliggørelse.

Når en kvinde endelig finder nøglen til buret, skal andre kvinder ikke stå på den anden side og påstå, at buret aldrig fandtes. 🔑

Ligestilling må ikke stoppe ved døren til et religiøst miljø.

En kvinde har ret til at vælge sin mand.
Hun har ret til at forlade ham.
Hun har ret til at sige nej.
Hun har ret til at leve uden vold, trusler og social kontrol.
Og hun har ret til at fortælle om det.

Det burde være helt grundlæggende.

Derfor provokerer det mig, når solidariteten med kvinder tilsyneladende bliver mindre, fordi undertrykkelsen foregår i et muslimsk miljø.

For hver gang vi bortforklarer eller mistænkeliggør de kvinder, der fortæller, gør vi livet lidt sværere for den næste pige, der overvejer at sige fra.

Man bekæmper ikke kvindeundertrykkelse ved at benægte den.

Vi skal turde tale åbent om religiøs social kontrol - også når det er ubehageligt. Og vi skal stå fast på, at den enkelte kvindes frihed vejer tungere end familiens ære, religiøse normer og mænds krav.

Det er ikke et angreb på muslimer.

Det er et forsvar for kvinder. For frihed. Og for retten til at bestemme over sit eget liv.

Kvinders frihed er ikke til forhandling. 💪

⚽️ 𝐍𝐨𝐫𝐝𝐣𝐲𝐬𝐤 𝐬𝐩𝐨𝐫𝐭 𝐟𝐨𝐫𝐭𝐣𝐞𝐧𝐞𝐫 𝐨𝐩𝐛𝐚𝐤𝐧𝐢𝐧𝐠❤️🤍

Den 20. september gælder det AaB Allstars mod Vendsyssel Allstars - og jeg glæder mig til at være med.

Nordjylland har masser af stærke klubber, hold og sportsprofiler. Dem skal vi bakke op om - både på og uden for banen.

𝐊𝐚𝐧 𝐇𝐯𝐢𝐝𝐨𝐯𝐫𝐞 𝐤𝐧æ𝐤𝐤𝐞 𝐤𝐮𝐫𝐯𝐞𝐧 𝐟𝐨𝐫 𝐟𝐫𝐚𝐯æ𝐫, 𝐬𝐤𝐚𝐥 𝐯𝐢 𝐨𝐠𝐬å 𝐤𝐮𝐧𝐧𝐞 𝐢 𝐀𝐚𝐥𝐛𝐨𝐫𝐠.

På dag to af budgetseminaret i Aalborg Byråd har vi i dag bl.a. fokus på skolefravær og skolevægring - og på hvordan vi får flere børn tilbage i skole. 🏫

Vi har haft besøg af Hvidovre Kommune, som har fortalt om U-start. Her har omkring 75 procent af børnene i indsatsen fået nedbragt deres skolefravær.

Det interessante er måden, de arbejder på: Skole, PPR og socialområdet samles omkring barnet, man undersøger årsagen til fraværet og laver en konkret plan, der følges tæt.

Det kan vi lære af i Aalborg:

👉 Reagér tidligere, før fraværet vokser sig stort.
👉 Giv familien én sammenhængende indsats.
👉 Tilpas hjælpen til barnet - ikke barnet til systemet.

For skolefravær er ikke bare et tal i Aula. Det kan være begyndelsen på, at et barn mister både fagligt fodfæste, venner og tilknytningen til skolen.

Vi skal blive bedre til at gribe børnene, før fraværet bider sig fast. ❤️

For et par uger siden stillede jeg spørgsmålet: Er Aalborg Kommune erhvervsvenlig nok? 🤔

I dag har Dansk Industri - DI offentliggjort sin måling af lokal erhvervsvenlighed 2026.

Og desværre er svaret blevet meget klart.

Aalborg ligger samlet nr. 68 ud af 91 kommuner. Mest alvorligt er det, at vi nu ligger nr. 91 ud af 91, når virksomhederne vurderer kommunens kompetente og effektive byggesagsbehandling. ⚠️

Det bekymrer mig alvorligt.

For byggesagsbehandling handler ikke bare om ventetid og administration. Det handler om byudvikling 🏗️, investeringer 📈 og arbejdspladser 👷‍♀️👷‍♂️.

Hvis en virksomhed vil udvide, bygge nyt eller investere millioner i Aalborg, skal kommunen være en professionel og konstruktiv medspiller. Det skal være attraktivt og forudsigeligt at investere her.

Og byggesagerne står desværre ikke alene.

Aalborg ligger også nr. 75 på overordnet erhvervsvenlighed og dialog og nr. 72 på kommunal administration.

Det her kræver efter min opfattelse højeste politiske prioritering. 🔎

Vi skal ikke drage forhastede konklusioner om årsagerne. Men vi skal heller ikke bortforklare resultaterne.

Vi skal have afdækket:

• Hvad ligger bag udviklingen i byggesagsbehandlingen?
• Er der problemer i organisering eller arbejdsgange?
• Er vores processer for tunge eller langsomme?
• Og hvor kan vi konkret gøre det lettere at være virksomhed og investor i Aalborg?

Det skal ske i tæt dialog med erhvervslivet. 🤝 De virksomheder, der hver dag møder kommunen, skal naturligvis være en central del af arbejdet med at finde løsningerne.

I Venstre tager vi resultaterne meget alvorligt.

Vi har derfor bedt den relevante forvaltning om at dykke ned i udfordringerne og komme tilbage med svar på både hvad der ligger bag - og hvad vi konkret kan gøre ved det.

For ambitionen bør være enkel:

Aalborg skal være en kommune, man har lyst til at investere i. 💼📍

Og lige nu viser tallene meget tydeligt, at vi har et arbejde foran os.